FE har i de seneste år haft fokus på indsatsen omkring tjenestens åbenhed. Det har været i erkendelse af, at det er nødvendigt at øge offentlighedens kendskab til tjenestens opgaver og arbejdsvilkår samt vores værdi for det danske samfund.
FE lægger stor vægt på at efterleve og videreudvikle de kriterier, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (Kontroludvalget) har opstillet i deres beretninger om øget åbenhed for tjenesten.
FE har derfor anvendt de konkrete initiativer, tiltag samt vejledninger, der er beskrevet i beretninger fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som rettesnor for vores åbenhed.
Læs mere om beretningerne.
Generelt om åbenhedstiltag siden 2004
FE oprettede en hjemmeside i 2004, der løbende har fået opdateret layout og indhold.
Hjemmesiden indeholder information om tjenestens opgaver og vilkår, organisation, sikkerhedsforhold, egne publikationer, online-rekruttering, historisk arkiv samt ikke mindst rapporteringer og beskrivelser vedrørende efterretningsproduktionen.
FE deltager i sikkerhedspolitiske møder og konferencer, herunder på universiteterne, ligesom vi selv afholder seminarer med dele af det akademiske miljø. I 2009 var FE vært ved seks seminarer.
Læs mere om rammer og konkrete emner for seminarerne.
FE har i de seneste år været engageret i og bidraget med indlæg ved danske og internationale konferencer og seminarer. FE har bl.a. givet et indlæg på et seminar om efterretningstjenestens vidensproduktion samt et indlæg på en konference om situationen i Somalia og dens betydning for pirateri, begge på Københavns Universitet.
FE udarbejder efter behov ikke-klassificerede situations- og trusselsvurderinger, der offentliggøres på hjemmesiden. Det sker specielt i forbindelse med Folketingets drøftelser og beslutningsforslag for udsendelse af danske militære styrker til internationale operationer samt i forbindelse med indgåelse af forsvarsforlig.
Læs mere om ikke-klassificerede situations- og trusselsvurderinger.
Siden 2004 har FE udsendt en årlig efterretningsmæssig risikovurdering. Heri giver FE en aktuel efterretningsmæssig vurdering af forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. Risikovurderingen dækker bredt såvel geografisk som emnemæssigt og viser også, hvilke efterretningsmæssige områder, der i det forløbne år har haft FE’s fokus.
I 2010 er forordet udvidet med en beskrivelse af de særlige vilkår, der gælder for en efterretningstjenestes analysemetoder og sprogbrug.
Læs mere om Efterretningsmæssig Risikovurdering.
Siden 2004 har FE i højere grad gået i dialog med og har stillet sig til rådighed for medierne.
Det har ført til en større grad af medvirken i avisartikler og indslag i de elektroniske medier, særligt i forbindelse med offentliggørelse af den årlige efterretningsmæssige risikovurdering.
Indsatsen er tilpasset den aktuelle situation og den mediemæssige interesse, men også de ressourcer, der rimeligvis kan tillades at blive taget fra vores primære opgaveløsning.
Udvalget vedrørende efterretningstjenesterne giver ligeledes udtryk for, at hovedvægten i FE’s virksomhed bør forblive udarbejdelse af rapportering baseret på lukkede kilder og på materiale fra samarbejdspartnere.
I forhold til åbenhed er det nødvendigt at tage nogle særlige hensyn til tjenestens funktionsvilkår. Hensynet til kilder, samarbejdspartnere, kapaciteter, herunder teknologi, metoder og personalets sikkerhed sætter grænser for, hvilken information FE kan offentliggøre.
Absolut fortrolighed og gensidig tillid er den væsentligste spilleregel for al efterretningssamarbejde. Hvis FE tilsidesætter hensynet til samarbejdspartnere eller kilder, kan det få den betydning, at tjenesten fremover ikke modtager vigtige oplysninger. Det vil påvirke vores evne til at varetage vores opgaver effektivt.
Særligt for et mindre land som Danmark er det vigtigt at sikre gode og tætte relationer med andre efterretningstjenester.
Personer eller organisationer, der udgør en potentiel trussel mod Danmark eller danske interesser skal f.eks. ikke have mulighed for at få indsigt i vores kendskab til deres aktiviteter eller deres kommunikationsform. Disse forhold må derfor nødvendigvis indgå i FE’s overvejelser om, hvilke og hvor mange oplysninger, vi kan videregive til offentligheden.