[Oprindeligt publiceret af Forsvarets Efterretningstjeneste]

Under henvisning til Statsministeriets pressemeddelelse af 15. april 2004 offentliggøres hermed FE´s vurdering af Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben.

Der er tale om afklassificerede uddrag af Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger i tiden frem til Irak-krigen.

De vurderinger, som Berlingske Tidende har citeret, er medtaget. Der er tale om vurderinger dateret henholdsvis den 3. oktober 2002 og 30. januar 2003. Det samme gælder vurderinger dateret 22. oktober 2002 samt 7. marts 2003, som TV2/ Nyhederne citerede den 15. april 2004.

Tidsmæssigt er der medtaget vurderinger udarbejdet i perioden marts 2002 til marts 2003.

De afklassificerede vurderinger omfatter både strategiske vurderinger samt trusselsvurderinger i relation til overvejelser om udsendelse af danske styrker i forbindelse med Irak-krigen. Der er tale om et repræsentativt udvalg fra perioden. Udvælgelsen er alene sket for at begrænse mængden af materiale til afklassificering. Der er ikke udeladt vurderinger eller dele af vurderinger, som afviger fra de offentliggjorte.

Afklassificeringen er sket under hensyn til kildebeskyttelse og forholdet til fremmede magter.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste udtaler:
”Det er min opfattelse, at de offentliggjorte vurderinger dokumenterer, at det frem til Irak-krigen overordnet set hele tiden var Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Irak sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske våben.

Som det fremgår, er der ikke tale om et gennemgående ordret citat, men om en sammenfattende gengivelse af hovedbudskabet i vurderingerne.

Vurderingen fra 22. oktober 2002 står tids- og indholdsmæssigt centralt i FE’s rapportering til regeringen. Det væsentligste heri er FE’s sammenfattende resumé, der lyder således:

”Irak vurderes at råde over færdige kemiske og biologiske kampstoffer og at have evnen til at fremføre disse. Hertil kommer produktionskapacitet for mindre mængder af begge typer kampstoffer. Det vurderes sandsynligt, at Irak nok har et aktivt udviklingsprogram for kernevåben, men ikke råder over et færdigt våben.”

I selve teksten findes selvsagt en række detaljer og forbehold, men hovedbudskabet var ovennævnte sammenfattende resumé.

Centralt er også det offentliggjorte uddrag af den strategiske vurdering ”Faktorer af betydning for dansk sikkerhedspolitik – en efterretningsmæssig vurdering” dateret 18. november 2002, hvor det blandt andet fremgår at:

”Irak vurderes at have et antal kemiske våben. Det er sandsynligt, at disse våben kan fremføres med fly, artilleri, mortérer og missiler. Irak vurderes også at råde over biologiske våben.”

Enhver vurdering er forbundet med usikkerhed. Det gjaldt også vurderingen af Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben. Selv om der ikke var sikre oplysninger om Iraks masseødelæggelsesvåben, var der tilstrækkeligt grundlag for at lave en efterretningsmæssig vurdering.

Det er vores opgave at indsamle, bearbejde og formidle information om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. Det har vi også gjort i relation til spørgsmålet om Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben.”

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste tilføjer:

”Jeg vil gerne understrege, at afklassificeringen er sket under hensyn til den ganske ekstraordinære situation. Der er tilstræbt maksimal åbenhed, men hensynet til kildebeskyttelse og forholdet til fremmede magter har betydet, at dele af teksten i de udvalgte vurderinger ikke har kunnet medtages.”

De afklassificerede vurderinger af Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben (72 sider) vedlægges.

Kronologisk oversigt over udvalgte vurderinger

Bilag1 Den sikkerhedspolitiske situation – en risikovurdering til brug for Forsvarets konceptarbejde af 4. marts 2002.
Bilag2 Temahæfte om masseødelæggelsesvåben af 31. juli 2002.
Bilag3 Trusselsvurdering vedr. et muligt dansk styrkebidrag til evt. indsættelse i operationer i nærheden af Den Persiske Golf af 27. august 2002.
Bilag4 Opdateret trusselsvurdering vedr. et muligt dansk styrkebidrag til evt. indsættelse i operationer i nærheden af Den Persiske Golf af 3. oktober 2002.
Bilag5 Temasignal om Iraks masseødelæggelsesvåben af 22. oktober 2002.
Bilag6 Faktorer af betydning for dansk sikkerhedspolitik – en efterretningsmæssig vurdering af 18. november 2002.
Bilag7 Opdateret trusselsvurdering vedr. et muligt dansk styrkebidrag til evt. indsættelse i operationer i nærheden af Den Persiske Golf af 30. januar 2003.
Bilag8 Trusselsvurderinger for evt. indsættelse af dansk bidrag til en mulig operation mod Irak af 7. marts 2003/Trusselsvurdering for en evt. indsættelse af dansk ubåd i en mulig militær operation mod Irak af 7. marts 2003.
Bilag9 Trusselsvurderinger for evt. indsættelse af dansk bidrag i relation til en mulig militær operation mod Irak af 15. marts 2003/Trusselsvurdering for dansk korvets forlægning gennem Suez-kanalen og indsættelse i Den Persiske Bugt af 15. marts 2003.
Bilag10 Den sikkerhedspolitiske udvikling – en risikovurdering af 2. april.


Definitioner af centrale begreber
Kemiske kampstoffer: Syntetisk fremstillede giftige kemikalier, der er beregnet til at dræbe eller svække personer eller på anden måde påføre en fjende skade.

Biologiske kampstoffer: Sygdomsfremkaldende mikroorganismer og toksiner (giftstoffer) dannet af levende organismer, der er beregnet til at dræbe eller svække personer eller på anden måde påføre en fjende skade.

Fremføringsmidler
: F.eks. fly, artilleri og missiler med tilhørende særlig ammunition.

Våben: Ammunition påfyldt kampstof og beregnet til fremføring.

Operative våben: Våben i kampklar stand (våben fordelt til militære enheder med procedurer for deres anvendelse, uddannet og trænet mandskab samt logistik til klargøring, således at våbnene kan anvendes umiddelbart).