Ofte stillede spørgsmål

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efterretningstjeneste. Vores overordnede opgave er at bidrage til at beskytte Danmark og danske interesser i udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har overordnet fire hovedopgaver:

  • Vi er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efterretningstjeneste.
  • Vi er Danmarks militære sikkerhedstjeneste.
  • Vi er Danmarks netsikkerhedstjeneste, nationale it-sikkerhedsmyndighed, kompetencecenter for cybersikkerhed og myndighed for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet.
  • Vi leverer defensive og offensive cybereffekter til støtte for Forsvaret.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er en såkaldt all source-tjeneste. Det betyder, at vi benytter os af alle typer af indhentningsdiscipliner.

Vores indhentningsdiscipliner er SIGINT, HUMINT, CNE, GEOINT, IMINT, OSINT og KRYPTO.

 

Forsvarets Efterretningstjeneste be- eller afkræfter af princip aldrig konkrete efterretningssamarbejder, kapaciteter eller kilder.

I Danmark har FE et samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste, PET, på en række områder, f.eks. kontraterror og kontraspionage.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) er to separate efterretningstjenester i Danmark, som har forskellige ansvarsområder og opgaver.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er en militær efterretningstjeneste, som er underlagt Forsvarsministeriet. FE's hovedopgave er at indsamle og analysere efterretninger om forhold i udlandet af betydning for Danmarks nationale sikkerhed og forsvar.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedsmyndighed, som er underlagt Justitsministeriet. PET's hovedopgave er at identificere, forebygge, efterforske og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Læs mere på PET’s hjemmeside.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fortæller ikke offentligt, hvor mange der arbejder i organisationen. Det er en almindelig praksis blandt efterretningstjenester, hvor man gerne vil beskytte sin organisation, kapaciteter og medarbejdere.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger løbende nye medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer.

For at blive ansat i FE er der dog en række kriterier, som man skal opfylde. Se ledige job og læs om ansættelsesprocessen i FE her.

Du er også velkommen til at følge FE på  LinkedIn, hvor vi også deler ledige stillinger i FE.

I Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ønsker vi at være så åbne som muligt om de områder, som vi kan være åbne om. Eller sagt på en anden måde: Vi vil ikke være mere hemmelige end højst nødvendigt.

Der er dog i sagens natur emner og spørgsmål, som en efterretningstjeneste ikke kan udtale sig om, f.eks. om vores kapaciteter og samarbejdspartnere.

FE udtaler sig derimod jævnligt om de emner, som vi beskæftiger os med, f.eks. udviklingen i truslerne mod Danmark og krigen i Ukraine. Det gør vi både til baggrund og til citat.

 

De særlige vilkår, der gælder for en efterretningstjeneste som FE, indebærer, at FE som udgangspunkt er undtaget almindelig offentlig indsigt - herunder aktindsigt.

Det betyder imidlertid ikke, at FE er undtaget uafhængig kontrol – tværtimod. De særlige beføjelser, FE er tillagt, afspejles af den særlige kontrol, der føres med vores arbejde.

Læs nærmere om vilkårene i FE-loven.

Når Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) hverken kan be- eller afkræfte en oplysning i offentligheden, betyder det, at FE ikke kan eller vil kommentere oplysningen.

Det kan skyldes, at oplysningen er klassificeret som hemmelig eller fortrolig, eller at FE risikerer at afsløre kilder eller kapaciteter, hvis oplysningen be- eller afkræftes.

Du kan se og downloade aktuelle pressefotos af FE’s direktion og lokationer her.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udgiver hvert år en ikke-klassificeret risikovurdering, som vi kalder UDSYN.

I UDSYN tegner vi et billede af de aktuelle udefrakommende trusler og sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står overfor.

FE leverer derudover løbende klassificerede produkter om aktuelle emner og trusler til bl.a. regeringen og Forsvaret.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ønsker ikke at være mere hemmelige end nødvendigt.

Men for at beskytte vores kilder, kapaciteter og arbejdsmetoder, er der oplysninger, som er nødvendige at beskytte, for at vi kan arbejde effektivt og i overensstemmelse med dansk lovgivning og internationale konventioner.

FE's arbejde indebærer blandt andet at indhente efterretninger om udenlandske militære styrker, politiske og økonomiske udviklinger, samt andre forhold, der kan påvirke Danmarks sikkerhed.

Disse oplysninger kan være følsomme og kan ikke offentliggøres uden at skade Danmarks sikkerhedsinteresser eller forholdet til andre lande.

Forsvarets Efterretningstjenestes økonomiske ramme var i 2023 på 1.133 millioner kroner. Bevillingen anvendes overordnet på FE’s kerneopgave med at identificere og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har mandat i FE-loven til at bruge helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt.

Med særlige beføjelser følger også særlig kontrol. Folketinget har derfor et udvalg, hvor medlemmer fra forskellige partier udelukkende beskæftiger sig med FE og PET’s arbejde.

Udvalget (UET) samarbejder med Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), der er et uafhængigt kontrolorgan.

Derudover varetager forsvarsministeren på regeringens vegne den overordnede kontrol med FE, og Rigsrevisionen foretager kontrol med FE’s økonomi og bevillinger. Endelig er FE underlagt afgørelser fra Folketingets Ombudsmand og fra domstolene.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er en stor arbejdsplads og har en bred vifte af medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer.

Der er både ansatte med militær baggrund, civile akademiker, it-medarbejdere, administrativt personale mv.

Den største medarbejdergruppe er civile akademikere, der udgør over 40 pct. af FE’s medarbejdere. Omkring 12 pct. har militær baggrund. 

Selv om Kastellet er åbent for offentligheden, så er det først og fremmest en militær arbejdsplads. Der er regler og bestemmelser for, hvor og hvordan der må fotograferes og filmes, bl.a. i forbindelse med tv-optagelser.

Læs mere på Forsvarets hjemmeside.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har en side på LinkedIn, hvor vi løbende fortæller om vores arbejde og FE som arbejdsplads. Her deler vi også udvalgte jobopslag.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) holder bl.a. til på Kastellet i København, som er FE’s officielle kontaktadresse.

Men FE har også lokaliteter på Sandagergård på Amager, Østerbro i København og ved Hjørring i Nordjylland.

FE er i gang med at bygge et nyt hovedsæde på Svanemøllens Kaserne, som efter planen står færdigt i 2027.

Se FE’s lokationer her.

Svend Larsen har siden 2020 været fg. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) historie går tilbage til 1967, men der har været en egentlig militær efterretningstjeneste i Danmark helt tilbage siden 1848.

Der kan læses om FE’s historie i jubilæumsskriftet, som blev udgivet i forbindelse med FE’s 50-års jubilæum i 2017.

Sidst opdateret 19. november, 2024 - Kl. 11.33