Kommentarer til artikel i Politiken om personregistrering

Artiklens udgangspunkt er, at retningslinjer for Politiets Efterrretningstjeneste (PET) blev kritiseret for at være for lette at omgå. Det forhold blev også belyst af PET-kommissionen, der afsluttede sit arbejde sidste år.
Det påstås, at de samme forhold gør sig gældende for FE´s retningslinjer. Det er der meget, der taler imod.

Først og fremmest kan PET og FE slet ikke sammenlignes på dette punkt. Vores opgaver er væsentligt forskellige, ligesom kravene til at håndtere og registrere oplysninger om danske statsborgere også er det.

Desuden har vi historisk set haft helt forskellige forløb på dette område. I artiklen påstås det, at FE har levet en stille tilværelse, men det er ikke tilfældet. Netop FE´s direktiver og personregistreringer har tidligere været genstand for to omfattende undersøgelser - den ene af en kommissionsdomstol i 1977, og den anden af vicegeneralauditøren i 1999.

Den første undersøgelse fastslog dengang, at enkelte FE-ansatte havde foretaget uberettigede personregistreringer, (den såkaldte Hans Hetler sag).
Det bevirkede, at FE fik et nyt direktiv året efter, der stadig er det gældende.
Den anden undersøgelse forholdt sig til en eventuel uretmæssig registrering af militærnægtere, og her blev de tidligere direktiver fra 1971 og 1972, behandlet ret indgående. Men vicegeneralauditøren fandt ikke anledning til kritik.

Begge undersøgelser dokumenterede også, at FE reelt registrerede oplysninger ud fra en meget indskrænkende fortolkning af regeringserklæringen fra 30. september 1968. Den slår fast, at registrering af danske statsborgere ikke må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.

FE mener bestemt ikke, at vi i dag kan fortolke det gældende direktiv fra 1978 efter behov, som det hævdes i artiklen. Direktivet sætter nogle klare rammer for, hvad FE må og ikke må.

Lad mig slå fast, at FE registrerer oplysninger om danske statsborgere i fuld overensstemmelse med loven.
Og hvad mere er - det ligger os ekstremt meget på sinde at være påpasselige, når vi håndterer oplysninger om danske statsborgere.

Der er tale om oplysninger, vi ikke bare kan vise frem til alle. Derfor har Wamberg-udvalget i over 30 år udført kontrol med vores registrering, og har adgang til alle vores oplysninger om danske statsborgere og herboende udlændinge.

FE kan og ønsker ikke at omgå Wamberg-udvalgets kontrol med FE's personregistrering. FE har heller ingen arbejdskartoteker. Der er udelukkende tale om to registre/databaser for danske statsborgere og herboende udlændinge, som Wamberg-udvalget har fuld adgang til.

Vi kontrolleres også af Forsvarsministeriet og af Folketingets særlige kontroludvalg, som regeringen skal orientere om retningslinjerne for FE's virksomhed.
FE kan ikke heller ikke oprette nye registre uden at orientere Wamberg-udvalget og Forsvarsministeriet.

Det gældende direktiv fra 1978 vedrører vores opgave som militær sikkerhedstjeneste.
Hent direktivet fra 1978.

Der har ikke været grund til at ændre direktivet, fordi opgaverne på det område i bund og grund er de samme:

FE skal sikkerhedsgodkende alle personer, der arbejder for Forsvarsministeriets myndigheder, herunder hele forsvaret, samt ansatte i virksomheder, der samarbejder med forsvaret.
Det er for at vurdere, om en person er pålidelig nok til at få adgang til fortrolige oplysninger, der kunne skade landets sikkerhed, hvis de faldt i de forkerte hænder. Alle, der bliver undersøgt, giver selv deres samtykke.

Så har vi et andet register, der vedrører vores opgave som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. Her kan vi registrere oplysninger om danske statsborgere i forbindelse med vores efterretningsmæssige virksomhed. Den er rettet mod forhold i udlandet, dvs. trusler fra udlandet mod Danmark og danske interesser. Her har vi fokus på personer og organisationer, der f.eks. har til hensigt at udføre terror. I den sammenhæng har Folketinget for fire år siden vedtaget en lov, der slår tydeligt fast, hvornår vi må registrere danskere. De oplysninger har Wamberg-udvalget også fuld adgang til.

Her er et tænkt eksempel på en registrering. En dansk ekstremistisk statsborger befinder sig i Somalia, og tager kontakt til terrornetværk, der planlægger og har til hensigt at udføre terrorisme mod danskere eller danske interesser. Hvis FE som et led i sin efterretningsmæssige indsats opsnapper denne kontakt, vil oplysningen blive registreret og videregivet til PET.

FE’s indsats og samarbejdet med PET på dette område er til stor gavn for Danmarks sikkerhed.


Finn Hansen
Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste